Som blade for vinden

I Midtfrankrig ved floden La Glane ligger en lille idyllisk landsby, der engang var et foretrukket udflugtsmål for beboerne i den nærliggende storby Limoges. Byen er en handelsby med omkring 350 indbyggere, 250 huse, cafeer, to hoteller, fireogtyve forretninger, tre skoler og en smuk gammel kirke i gotisk stil.

Det er en typisk lille fransk landsby som hundredvis af andre. Men en eneste vigtig ting adskiller den fra alle de andre landsbyer: Det er en ruinby! Alle bygningerne i byen er brændt ned og sprængt i luften, og alle dets 350 mænd, kvinder og børn blev massakreret af nazisternes frygtede og grusomme SS- tropper i 1944, da tyskernes krigslykke var vendt, og de var på flugt for de allierede tropper efter invasionen i Normandiet.

Efter ordre fra den franske præsident general de Gaulle, står byen i dag præcist som dengang SS-tropperne forlod den, den 10. juni 1944, som et levende skræmmebillede over de grusomheder, som mennesker kan foretage sig i krigens vanvid. Efter krigen blev de overlevende SS-mænd stillet til regnskab for deres grusomme forbrydelse, men allerede i 1958 var alle de anklagede på fri fod igen, reddet af et intrikat, politisk spil, som skulle bringe Alsace tilbage under Frankrigs vinger igen.

Slægtninge til byens beboere og de få overlevende rasede over regeringens åbenlyse forræderi mod deres døde, men de insisterede forgæves på, at retfærdigheden skete fyldest, og tragedien efterlod et dybt og blødende sår i Limousin regionen, som aldrig nogensinde kunne heles igen.

Forfatteren tager sin læser ved hånden og fører ham tilbage til et fredeligt Frankrig før krigsudbruddet, hvor vi møder André og hans kæreste Simone, der som alle andre nyforelskede, lægger planer for fremtiden. Men André indkaldes til hæren, skilles modvilligt fra sin elskede Simone og kastes ud i krigens rædsler. Sideløbende hører vi om nazisten og Waffen-SS manden Adolf Diekmann, der fanatisk engagerer sig i krigen både i Polen, Belgien, Holland, Rusland og til sidst i Frankrig, hvor han bliver dramaets hovedperson.

Gennem bogens fem hovedpersoner får vi et kalejdoskopisk billede af et accelererende vanvid, der dramatisk kulminerer i et uhyggeligt blodbad på en hel landsby og dens uskyldige beboere. 

KAN FORELØBIGT KUN KØBES GENNEM E-MAIL

WEBSHOP

LÆS BOGEN

HØR BOGEN


 

Anmeldelser:

"TAK! TAK! TAK! Den er ikke bare god, den er velskrevet, informerende og skrevet, så den ikke er til at lægge fra sig. Desuden er den meget æstetisk sat op, smukt, og sikke meget, en så tilsyneladende lille bog, rummer. Den måde du lader personerne fortælle på er genial.
Tusinde tak. Jeg fik klaret en forvirring op, jeg havde om den hændelse i Frankrig." - Hanne Ginge.

"Det er en spændende historie og bogen er ganske velskrevet." - Biblioteksfaglig afdeling.

"Denne bog er skrevet for at vække til eftertanke.
Scenen er Frankrig 1940-45, hvor tyskerne besatte Frankrig, og hvor den franske befolkning i starten var i vildrede med, hvordan man skulle forholde sig til besættelsesmagten.
Vi følger 5 personers tanker og skæbne, ud fra 5 forskellige startsituationer:
- Den unge, franske landsbydreng, der indkaldes som soldat, men blot ønsker sig et fredeligt familieliv med sin kæreste efter krigen.
- Den unge, iltre franskmand, der i sin idealisme brænder efter at "gøre noget".
- Den unge landsbypige, som vælger at "leve som hun plejer" og vente tålmodigt.
- Den unge mand fra grænselandet Alsace, hvorfra han blev indkaldt til tysk værnepligt.
- Den unge tyske SS-officer, opdraget i Hitlerjugend og værdsat af sine overordnede for sin ubetingede loyalitet.
Deres tanker og holdninger skildres, så vi forstår dem. Og sat ind i den historiske virkelighed - i hver deres specielle situation - bliver vi klar over, at de næppe kunne have handlet meget anderledes. Og det er netop problemet, som vi nødes til at tænke over: Hvordan kan det gå til, at nogle soldater kommer i den situation, at de må vælge mellem enten: at udføre ordren om en ganske unødvendig og meningsløs massakre på civile - en "afskrækkelses-demonstration"/hævnaktion i forhold til nogle helt andre mennesker end ofrene - eller: militær ulydighed, som prompte ville medføre, at man bliver skudt på stedet, til ingen nytte for nogen.
Er der slet ingen love eller regler, som forhindrer dette? Og hvis ikke: Skulle vi ikke se at få opfundet nogle nye "spille-regler", som gav soldaten mulighed for et andet valg?
Ja, læseren kommer på arbejde med at tænke. Og den tid, han bruger på denne bog, er godt anvendt." - Helle R.