Semper Paratus

Semper Paratus
Krudt, kugler og kampmod

For dem, som kender navnet Tordenskjold og de heltegerninger, han udførte under den Store Nordiske Krig, hvor han kæmpede mod svenskerne i flere søslag, er nedenstående beretning en anderledes historie end den, som man er vant til at læse.

Bogen er stort set ren fiktion, men bygget over den danske søhelts liv. Den fortæller en spændende historie om en ung mand med krudt i bagdelen, der i en alder af 14 år stikker af hjemmefra fra sin måske til tider dominerende far. Som 16-årig tager han på langfart som skibsdreng til Vestindien via Afrika for at hente slaver til den danske koloni Sankt Thomas. Det bliver en lang og farefuld sørejse, og næsten to tredjedele af besætningen omkommer undervejs, men Peder Wessel overlever heldigvis. Senere som 18-årig tager han ud på en ny og ikke mindre farefuld rejse til den danske koloni Trankebar i Indien. Han vender helskindet hjem igen mættet af indtryk fra den store verden.

Hjemme i Danmark bliver han til sidst kaptajn på sit eget krigsskib, og vinder nogle drabelige træfninger mod den svenske flåde. Han bliver gode venner med den danske konge, Frederik IV, og avancerer som en komet i den danske flåde, indtil han i en alder af 26 år opnår titlen af viceadmiral. I sandhed et spændende liv for en ung mand.

Denne bog er skrevet for at vise, at 1700-tallet var en spændende tid, og at historie ikke behøver at være kedelig. Den er også skrevet for at vise, hvad en ung mand kan opnå, når han sætter sig et mål for øje og stædigt forfølger det. Tiden dengang var barsk og krævende. Tiden i dag stiller måske mindre krav til den enkelte, men man kan stadig opnå selv stjernehøje mål, hvis man virkelig satser på det og ikke bare stiller sig tilfreds med at flyde med strømmen.

KAN FORELØBIGT KUN KØBES GENNEM E-MAIL

 

WEBSHOP

LÆS BOG

HØR BOG


 

Anmeldelser:

"Jeg synes, at bogen var rigtig god og spændende! Allerede da jeg havde læst de første sider, kunne jeg slet ikke lægge den fra mig igen." - Annika Christiansen.

"Jeg er meget imponeret over bogen. Tordenskjolds "liv" står levende og er underholdende fortalt. Bogen burde helt klart kunne bruges som "frilæsning" eller supplement til historietimerne for at give dem mere liv." - Benedicte Kjellerup

"Det er en spændende og velfortalt historie, der vidner om stor baggrundsviden. Jeg vidste f.eks. ikke, at Peder Wessel i sine unge dage var en tur i Trankebar! Historien fortæller på underholdende vis moderne unge om en ung mands liv for 300 år siden og "lister" dermed et indblik i fortiden og noget viden om Danmarkshistorien ind ad bagvejen." - Lise

"Det var en fornøjelse og MEGET informerende og intenst at læse bogen. Jeg har anbefalet den til mange andre. Skriv endelig mere!" - Hanne Ginge-Nielsen

"Jeg blev ganske fængslet fra starten og kunne ikke lægge den fra mig - hans liv er rigtigt spændende og hele den gamle "kulisse" fra 1700-tallet er også fascinerende. Desuden synes jeg, du fortæller i et dejligt sprog med levende detaljer, så man rigtigt kan se scenerierne for sig.
Jeg er faktisk ikke nogen "nem" læser at "fange" for en forfatter.
Jeg er slem til at kede mig over de fleste skønlitterære bøger, da jeg som regel oplever "for mange ord" og for mange (for mig) "uvæsentlige detaljer". Derfor kan der gå år imellem, at jeg tager en skønlitterær bog. Når endelig jeg sætter mig ned for at læse, plejer det at være en "åndeligt belærende" bog, som jeg forsøger at løse et problem med.
Men altså "Tordenskjold" synes jeg var bragende god - den første halvdel altså. Og jeg vil sagtens kunne "komme igennem" mere af samme slags.
Det var slet ikke nogen anstrengelse at læse - snarere lidt som at se en film, hvilket jeg er stærkt forfalden til."
- Helle Larsen

"Jeg synes, at bogen var rigtig god og spændende!
Jeg må sige, at jeg normalt ikke kan lide bøger om fortiden, altså for eksempel om folk fra krigstiden osv. Men allerede da jeg havde læst en af de første sider om hans brødre, der tog ham med ud at fiske, og han faldt i vandet, kunne jeg slet ikke lægge den fra mig igen.
Jeg synes, at der var nogle ord, der var lidt svære at forstå som pebling, aritmetik og konfessionarius, men det er meget godt, for så lever man sig ind i den og tiden.
Jeg synes, at det var fedt at lære nogle afrikanske ord, altså at 'Obruni' betyder hvid mand og 'Ojawa' betyder danset. Jeg tror, at der er rigtig mange der vil finde bogen spændende, fordi man lærer så meget nyt af den - det gjorde jeg i hvert fald - og jeg tror, at mange unge ville have godt af at læse den og lære lidt om, hvordan det var at være barn dengang.
Jeg ville nok mene, at bogen henvender sig til folk, der er 14 år og over, men jeg tror, at selvom mange ældre ville finde bogen spændende, ville unge finde den endnu mere spændende.
Jeg fandt det lidt kedeligt på et tidspunkt, hvor de var på båden hele tiden, og allermest godt i den tid på båden, hvor han lærte Charlotte at kende, og der hvor han blev gift med prinsesse Minai fra Nicobarerne.
Det, jeg husker bedst, er nok hans tid på Katedralskolen, ja, i det hele taget hans skoletid, for så kan jeg jo sammenligne lidt med min egen.
Jeg ærgrer mig lidt over, at der er så lidt om hans sidste tid og hans død, og så synes jeg måske, at der mangler lidt om efter hans død, om det f.eks. har påvirket Danmark, at han er død eller i det hele taget, at han har levet.
Men hvis jeg skulle give den point fra 1-10, ville jeg give den 8 1/2, og det kan du sagtens regne som godt, for jeg synes det var en helt fantastisk bog!
Tak fordi jeg måtte læse den! ;) - Annika

Et pletskud fra en ny, lovende forfatter. Det er en spændende bog, hvor siderne emmer af saltvand og krudtrøg, når vi hører om søheltens sejlads på livets farefulde vover. Tordenskjold skyder sig direkte ind i vores hjerter, som en kanonkugle fra en gammeldags skibskanon, når vi følger ham med hjertet i halsen på hans spændende eventyr til vores gamle danske tropekolonier, og når han driver gæk med svenskerne i skærgården under Den store nordiske krig.
En bog både for store og små.