Ragnarok

Ragnarok
handler om barske vikinger, druider og de nordiske guder.

Bogens hovedperson hedder Cadarn, og han er en ægte druide fra Cornwall i England. Han og hans søster, Essyllt, bliver bortført en dag af de grumme vikinger, og så begynder eventyret for alvor.

Cadarn stifter bekendtskab med vikingernes primitive skikke, og rent tilfældigt kommer han i kontakt med Odin og Thor. Han rider på Odins ottebenede hest, Sleipnir, hen over Bifrost til Asgård, gudernes land. Her møder han alle de nordiske guder, der fortæller ham om verdens skabelse, og han deltager i mange af deres spændende eventyr. Odin gør ham til sit betroede sendebud hos menneskene i Midgård. Cadarn skal hjælpe Odin med at holde asatroen i live mod den fremstormende Hvidekrist, som truer vikingernes verden.

Cadarn møder undervejs mange af de danske sagnkonger, blandt andet Rolf Krake, Uffe hin Spage og kong Vermund, Holger Danske, Ragner Lodbrog og Lodbrogsønnerne. Senere kommer han til Island, hvor han møder Erik den Røde og hans søn Leif den Lykkelige.

Bogen giver et kort indblik i den nordiske mytologi og de tidlige vikingekonger uden at trætte læseren med lange og detaljerede beskrivelser.

WEBSHOP

LÆS BOG

HØR BOG


 

Anmeldelser:

"Jeg har med stor fornøjelse læst bogen om Valhal.
Det er en pragtfuld, informativ og spændende, samt velskrevet bog.
Jeg vil anbefale den til alle, der, ligesom jeg, havde lidt forvirringer angående de gamle guder.
God underholdning."
- Hanne Ginge-Nielsen


"Historien om Ragnarok er i sig selv godt og spændende stof, det er derfor muligt, at man kan befinde sig godt i selskab med Cadarn på hans lange rejse. Fra forfatterens side er der også gjort et stort arbejde med at få så mange detaljer med som muligt. Indholdsmæssigt er der lighedspunkter med historien om Erik Menneskesøn."
- Biblioteksfaglig afdeling.