"Intelligente mennesker udveksler ideer.

Jævne mennesker snakker om begivenheder.

Simple mennesker sladrer om andre mennesker."

- Eleanor Roosevelt.

Din vej til succes

Denne bog er skrevet for at fortælle dig hvilket fantastisk og unikt menneske, du er, hvis du skulle have glemt det.

Måske går du som de fleste rundt og tror, at du er ganske almindelig, og at det er alle andre, som er fantastiske og unikke. Intet kunne være længere fra sandheden. Måske beundrer du i al hemmelighed succesfulde mennesker, som tjener penge som græs og vælter sig i rigdom, eller måske ser du op til berømte kunstnere og filmstjerner. Bare jeg havde deres evner til at tjene penge, eller bare jeg havde nogle talenter, som folk ville beundre, tænker du måske. Eller måske går du bare og gemmer dig i tilværelsen på en anonym måde, fordi du ikke ønsker at skille dig ud fra mængden.

Men livet behøver ikke at være sådan. Næsten som med et vink af en magisk tryllestav kan du ændre din tilværelse radikalt fra den ene dag til den anden.

Nu skal jeg betro dig en hemmelighed, som ikke engang er en særlig velbevaret hemmelighed, eftersom du selv kender den, når du får kigget godt efter. Alle de mennesker, som du beundrer og ser op til, er slet ikke spor anderledes end dig. Du har selv adgang til alle de evner, som de har. Disse evner er nemlig iboende i dig. Det er den fødselsdagsgave, som du modtog af forsynet, dengang du trådte ind i denne verden.

Sagt med en metafor ligger den gemt væk på dit loft i en gammel dragkiste. Sådan en dragkiste, som folk i gamle dage opbevarede deres mest værdifulde ting i. Du har sikkert glemt, at du gemte dine evner der. Hvorfor, spørger du måske dig selv, har jeg gemt dem der i stedet for at bruge dem? Ja, det spørgsmål er du selv den bedste til at besvare. En dag opdager du måske grunden til, at du holdt op med at bruge dine specielle evner og lagde dem væk for senere at glemme alt om dem. Men alt dette er ikke så vigtigt lige nu. Det vigtigste er, at du i dit inderste nu ved, at du har nogle evner, som du ikke bruger. Så er det op til dig at grave disse evner frem og bringe dem i anvendelse. Der findes flere teknikker, mere eller mindre gode, til at bringe disse evner frem i lyset og i anvendelse.

Men at vide, at man har dem, svarer vel lidt til at opdage, at der i garagen pludseligt står en Maserati eller Lotus sportsvogn med V8 motor og over 700 hestekræfter under motorhjelmen i stedet for en Citroën 2CV gyngehest med 9 hestekræfter.

WEBSHOP

LÆS BOG


 Anmeldelser:

"Denne bog er alle pengene værd! Allerede inden jeg var færdig med at læse den, havde jeg fundet 200.000 kr., som jeg ikke anede, at jeg havde."

Lektørudtalelse:

"Din vej til succes er en selvhjælpsbog, der har til formål at vise læseren hvor unikt et menneske, vi alle her især er. Forfatteren opfordrer læseren til at kigge på sit liv ud fra en ny synsvinkel - en positiv synsvinkel - og pointen er, at ved at tænke positivt sker der positive ting i dit liv. Forfatteren kommer blandt andet omkring de 12 universelle love, herunder loven om tiltrækning. Sproget er letlæst og består af en del citater af kendte såsom John Lennon og Albert Einstein.

En fin lille selvhjælpsbog. Titel og forside vil givet appellere til en del." - Katja Larsen